Min forfatterblog

Min forfatterblog

Om min blog

Temaer som har relation til mine bøger.

Bernadette af Lourdes

Mine spirituelle bøgerPosted by Lissie Lundh 21 Nov, 2016 11:00

Den 2. november udkom min biografi om Bernadette af Lourdes (1844 – 1879).

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Bernadette, undrede jeg mig over, hvordan denne fattige og forhutlede 14-årige pige, der hverken kunne læse eller skrive, kunne få visioner, hvor hun erfarede dyb teologisk og mystisk viden. Jeg syntes også, det var tankevækkende, at det havde været umuligt for kirken at finde noget i visionernes temaer, som var i modsætning til kirkens lære, Bibelen og mystikernes erfaringer.

Da jeg læste om Bernadette, slog det mig, hvor enkelt og ligefremt hun klarede den voldsomme modstand, hun i begyndelsen mødte fra kirken. Pater Peyramale, der var sognepræst i Lourdes, kunne umuligt tro på ægtheden af hendes visioner: ”Hvordan kan man tro på en 14-årig pige, der end ikke kender dogmet om Treenighedens mysterium,” sagde han. Det kom han til at fortryde, at han havde sagt, og det var næsten gribende at læse, hvordan han begyndte at græde, da han blev klar over, at visionerne var ægte.

Da jeg analyserede Bernadettes visioner, opdagede jeg, at der var en indre orden og harmoni i den rækkefølge, hvori de kom: De begyndte og sluttede med fred og ordløs kontakt mellem Bernadette og Jomfru Maria. I de midterste visioner modtager Bernadette budskaber fra Jomfru Maria, og i centrum af alle visionerne befinder sig den vision, hvori den helbredende kilde springer frem. Denne orden, symmetri og harmoni kunne en fjortenårig analfabet ikke af sig selv finde frem til. Det var i hvert fald, hvad jeg tænkte.

Der er flere temaer i visionerne – blandt andet vigtigheden af bøn og meditation. Men det vigtigste er nok, at Jomfru Maria henleder Bernadettes opmærksomhed på, at mennesker har vendt Gud og Hans kærlighed ryggen.
Det er derfor, Bernadette er så trist i de visioner, hvor Jomfru Maria viser hende dette.

Og det er netop i den sammenhæng, kilden begynder at springe frem: Ved Bernadettes bodshandlinger vælder kilden frem i grotten – på det sted, som Jomfru Maria peger på - og kilden kan opfattes som symbol på den kærlighed og nåde, Gud lader vælde frem for at hjælpe og helbrede mennesker i Lourdes.

Bernadette havde dyb tillid til Gud, før hun fik visionerne. Hun vidste meget lidt om katolsk teologi, men hun havde en enkel og dyb tillid til Gud, og da hun havde haft visionerne, blev hun styrket i tilliden til Gud, og hun efterlevede budskaberne fra Lourdes – ikke som en lov, der skulle overholdes, men som kærlighed, der skulle praktiseres.

Jeg har været lykkelig for at skrive denne bog – at følge Bernadette på hendes enkle spirituelle rejse og forstå hendes enkle vej – det har været værdifuldt for mig. Og det har også hjulpet mig selv på min åndelige vej.
Jeg var også i Nevers, hvor Bernadette boede på et kloster de sidste tretten år af sit liv. I Nevers fik jeg mulighed for at tale med nonnerne og foretage en pilgrimsvandring i Bernadettes fodspor. Nevers var den bedste måde for mig at afslutte dette projekt.



Pater Pio

Mine spirituelle bøgerPosted by Lissie Lundh 23 Sep, 2015 09:13

”Det var ikke visionerne der gjorde ham til helgen

I dag er det mystikeren og helgenen pater Pios (1887-1968) mindedag, og den dag betyder noget særligt for mig, fordi jeg har skrevet en biografi om ham og prøvet at sætte mig ind i hans liv og tankegang.

At det er pater Pios mindedag vil sige, at det var på den dato, han døde og derfor den dato, hvor den katolske kirke fejrer ham i liturgien.

Når kirken fejrer helgenerne på deres dødsdag, er det ud fra den tankegang, at dødsdagen er den dag, de træder ind i evigheden.

Når det gælder pater Pio, er det netop karakteristisk, at evigheden og den åndelige virkelighed var ligeså nærværende for ham som den fysiske virkelighed, hvori han befandt sig, mens han levede på jorden. For siden barndommen havde han visioner, hvor han så den åndelige verden, og han troede i begyndelsen, at alle mennesker kunne se denne åndelige verden:

”Kan du ikke se Jomfru Maria? ” spurgte han naivt sin åndelige vejleder, da han blev voksen.

Og han blev forbavset, da vejlederen benægtede at kunne se denne helgen.

Da jeg skrev min biografi om pater Pio, var det tankevækkende at erfare, at selvom han kunne se den åndelige verden, var han langt fra verdensfjern. Han var dybt engageret i det jordiske liv og nærværende i forhold til sine medmennesker, som han hjalp – han oprettede for eksempel et hospital, hvor den fattige befolkning kunne få gratis behandling.

Det var også tankevækkende for mig at erfare, at pater Pio brugte den indsigt, han fik i kraft af visionerne, til at hjælpe andre mennesker, og der er berettet om mange helbredelser på hans forbøn. Det han fik forærende i kraft af sine visioner blev altid til gavn for andre mennesker, og derfor synes jeg, at han er et eksempel på, at sande mystikere altid viser deres medmennesker kærlighed og hjælp.

Men pater Pio syntes ikke selv, at han viste mennesker nok kærlighed, og han beder i sine breve ofte mennesker om forbøn. Til at begynde med undrede det mig, for jeg tænkte, at det vel ikke skulle være nødvendigt! Men jeg forstod senere, at han var kommet så langt på den åndelige vej, at han så sig selv med Guds øjne, og derfor så han sine mørke sider mere klart end de fleste mennesker, og derfor ønskede han forbøn.

Da jeg arbejdede med biografien, gik det mere og mere op for mig, at pater Pios åndelige udvikling var en livslang vilje til at lægge sin egen vilje ind under Guds vilje. Også når det var svært og gjorde ondt. Han blev mere og mere et redskab for Guds vilje.

Det var ikke visionerne, der gjorde ham til helgen, men dette, at han livet igennem kæmpede for at leve sit liv efter Guds vilje. Og netop derved synes jeg, at han er en fakkel for andre mennesker. Han lyser i mørket, fordi han kunne gøre dette.



Rejse til Nevers

Mine spirituelle bøgerPosted by Lissie Lundh 24 Aug, 2015 10:32

”Rejselegat fra Statens Kunstfond”

Jeg har fået et rejselegat fra Statens Kunstfond, fordi jeg arbejder på en biografi om Bernadette af Lourdes (1844-1879).

Rejselegatet gælder en rejse til Nevers, hvor Bernadette boede de sidste tretten år af sit liv. Jeg interesserer mig for den åndelige udvikling, Bernadette gennemgik, mens hun boede i Nevers, og netop derfor ønskede jeg at komme til dette sted. Og det var en vidunderlig oplevelse at komme dér, se stedet og tale med mennesker, som havde stor viden om Bernadette. Jeg var på det kloster, hvor Bernadette boede, for det eksisterer den dag i dag, men nu er der knyttet et retrætecenter til stedet, fordi der kommer mange pilgrimme.

”Pilgrimsvandring i Bernadettes fodspor”

I Nevers talte jeg med en af ordenssøstrene, og hun foreslog, at jeg gik en pilgrimsvandring i Bernadettes fodspor for at forestille mig, hvordan Bernadettes liv havde været, mens hun boede i Nevers. Et af opholdene på denne vandring var statuen af Notre Dame des Eaux, hvor Bernadette ofte bad og mediterede. Der er tale om en forholdsvis lille, enkel og hvid skulptur af Jomfru Maria, der vender de åbne arme og hænder mod tilskueren, og som glorie er indmuret muslingeskaller i den grotteagtige mur, der står bag ved figuren. Mens jeg stod foran denne statue, tænkte jeg på Bernadette, hvor bøn og tilknytning til Gud og Jomfru Maria var vigtigt, og det prøvede jeg at meditere over.

Jeg tog også et andet ophold på pilgrimsvandringen, og det var La Chapelle de Saint Joseph, der på alle måder bærer præg af at være udformet til at rumme Bernadettes legeme. Der er tre store, meget smukke vinduer med glasmosaik, og i det midterste og største ses Jomfru Maria. Der er også en statue af Sankt Josef, der af katolikkerne betragtes som de døendes skytshelgen.

Bernadettes legeme blev begravet i La Chapelle Saint Joseph i 1879, men siden august 1925 har Bernadettes legeme befundet sig i et relikvieskrin i et kapel, der ligger i tilknytning til klosterkirken.

Dette andet ophold på pilgrimsvandringen handlede om døden med Sankt Josef som skytshelgen, og den kan opfattes som en opstandelses-vandring, hvor Bernadettes grav er tom, og hvor pilgrimmen kan meditere over døden og opstandelsens mysterium.







Bernadette af Lourdes

Mine spirituelle bøgerPosted by Lissie Lundh 23 Aug, 2015 11:21

”Kilden i Lourdes”

Jeg har i længere tid arbejdet med at skrive en biografi om Bernadette af Lourdes (1844-1879), der havde en række visioner af Jomfru Maria. I en af visionerne pegede Jomfru Maria på et sted på jorden, hvorefter Bernadette begyndte at grave i jorden på netop dette sted. Derved begyndte en kilde at springe frem, og denne kilde viste sig at være helbredende, hvilket gjorde Lourdes til et pilgrimsmål.

Til at begynde med interesserede det mig, at Bernadette, der var en fattig fjortenårig pige, der hverken kunne læse eller skrive, kunne få disse visioner, hvor hun erfarede dyb teologisk og mystisk viden, hvor temaet var dette, at mennesker vender ryggen mod Gud.

Det interesserede mig at finde ud af, hvordan Bernadette kunne få så stor viden og åndelig erfaring uden hverken at kunne læse eller skrive. Det interesserede mig også, at det havde været umuligt for kirken at finde noget i visionernes temaer, som var i modsætning til kirkens lære, Bibelen, mystikernes erfaringer og så videre.

Jeg begyndte at læse om den periode, hvor Bernadette boede i Lourdes, og hvor hun havde visionerne. Og i den forbindelse har jeg haft glæde af, at der findes troværdige bøger om denne periode, hvor jeg kunne komme tæt på Bernadette. Mange vidner har således fortalt om hende, men først og fremmest har jeg haft glæde af hendes egne skrifter - for hun lærte senere at læse og skrive. Men det var også interessant at læse politirapporter, for hun blev ofte afhørt med det formål at skræmme hende væk fra grotten og kilden, fordi det skabte røre i den lille by. Det var også fascinerende at læse, hvordan denne fattige fjortenårige pige kunne svare klart, ligefremt og med friskhed – over for den politikommissær, som alle i Lourdes frygtede.

Da jeg var færdig med at læse og skrive om perioden i Lourdes, fortsatte jeg med at beskæftige mig med Bernadettes tid i klostret i Nevers, hvor hun boede de sidste tretten år af sit liv. Og her blev jeg slået af, hvor smukt og dybt hun prøvede at udleve det, hun havde oplevet i visionerne – hun prøvede at gøre små ting med stor kærlighed.





Mine tre biografier

Mine spirituelle bøgerPosted by Lissie Lundh 22 Aug, 2015 12:44

”Mystikerne formidler ikke abstrakte tanker men levet liv”

For ti år siden udkom min første bog, og siden den tid har jeg skrevet tre biografier om katolske helgener/mystikere: Pater Pio – mennesket og mystikeren, Clara af Assisi – fattigdommens mystiker og Edith Stein - en biografi.

Det har ikke været min hensigt at beskrive nogle idealmennesker, men at betragte disse mystikere som mennesker af kød og blod. I hver bog har jeg søgt at komme ind til det enkelte menneske, forstå det og beskrive hans/hendes åndelige udvikling. For efter min opfattelse er det netop disse menneskers åndelige udvikling, der gjorde dem til helgener og mystikere.

Disse mystikeres bøn, meditation og åndelige udvikling fik dem ikke til at lukke af for andre menneskers problemer. De var tværtimod i høj grad opmærksomme på andre menneskers behov og prøvede alle – netop med den styrke de fik i bøn og meditation – at vende sig mod den fysiske verden og hjælpe de mennesker, de var omgivet af. I virkeligheden regnes det for falsk mystik, hvis den bedende ikke vender sig mod sine medmennesker for at vise dem kærlighed og hjælp.

I arbejdet med mine biografier har jeg ofte erfaret, at mystikerne ikke formidler abstrakte tanker, men levet liv, og dette ligger som en understrøm i mine bøger.