Min forfatterblog

Min forfatterblog

Om min blog

Temaer som har relation til mine bøger.

Molly og Mikkel-serien

Mine børnebøgerPosted by Lissie Lundh 14 May, 2016 10:45

Det hemmelige rum er den femte bog i Molly og Mikkel-serien, og den udkom i sidste uge. Historien handler om, at Mikkel besøger Molly, der bor hos sin far i et stort fint hus, som de lige er flyttet ind i. Og så finder Molly nøglen til en skunk, som hun og Mikkel gemmer sig i...

I Den hemmelige skuffe var det Molly, der besøgte Mikkel, der boede ret fattigt med sin mor, og jeg har arbejdet med at gøre disse to bøger spejlvendte i forhold til hinanden, men det gennemgående træk er stadigvæk dette, at der er venskab, livsglæde, fantasi og humor mellem Molly og Mikkel.

Molly og Mikkel-serien er dog ikke en flugt fra virkeligheden, men en anden måde at anskue virkeligheden på: Bøgerne er eventyragtige og fortæller derved en anden side af virkeligheden end den materielle.

De tre første bøger er dog mest eventyragtige, for efterhånden kommer den materielle virkelighed til at betyde mere i bøgerne. Det er egentlig ikke et bevidst valg fra min side, men noget, der er sket, efterhånden som jeg har arbejdet med bøgerne og temaerne.