Mine tre lydbøger
Mine børnebøgerPosted by Lissie Lundh 23 Aug, 2015 11:35”Hovedpersonen oplever noget vidunderligt”
Jeg har skrevet tre kortere bøger for børn i alderen 3-6 år, og de er produceret som lydbøger: Guldskoene, De sorte perler og Silkesommerfuglenes sang.
Der er tale om godnathistorier, hvor jeg har tænkt, at børnene skulle have en god og sjov oplevelse, inden de falder i søvn.
Historierne er bygget op omkring fantasi og livsglæde, og jeg har gjort det muligt for det lyttende barn at identificere sig med hovedpersonen i historien ved at skrive ”du” i stedet for han/hende. Og det skulle gerne være positivt, for hovedpersonen oplever noget vidunderligt i hver bog. Det var faktisk derfor, jeg ville lave denne direkte identifikation.